Ekstremt holdbart polyurethangulv
Når gulvet skal holde til det hele
Hos KM Murer & Epoxy ApS har vi specialiseret os i at etablere polyurethangulve hos virksomheder og i private hjem. Vi påtager os alle typer opgaver fra de mindre, som badeværelset hjemme hos dig til de større som gulvbelægning i industribygninger, butikker eller institutioner.
Vores base ligger i Sæby, og vores kunder kommer fra hele det Nordjyske område og byer som Aalborg og Frederikshavn.
Hvad er et polyurethangulv?
Det kan bedst beskrives som et gulv med en gummibelægning. Et polyurethangulv er slidstærkt, fleksibelt, og rengøringsvenligt. Polyurethangulve giver en god gangkomfort og er behagelige at stå på. Derudover virker gulvet lyddæmpende, da det opsuger lyden af fodtrin.
Disse egenskaber gør gulvet yderst velegnet i områder, hvor mange mennesker færdes. Vi har fx lavet polyurethangulv til restaurantkæder som Burger King Sunset og McDonald’s, men gulvet egner sig også til butikker, sygehuse og institutioner – og til private hjem, hvor gulvet skal være smukt, praktisk og slidstærkt.
Gulve med et moderne udtryk
I boligen vælger flere og flere et polyurethangulv frem for vinyl- eller linoleumsgulv på grund af de praktiske fordele og det moderne udtryk. Gulvet vil fx være et godt valg til gangarealer, børneværelser, køkken, eller garage – og naturligvis på badeværelset.
Polyurethangulve fås i alle RAL- og NCS-farver, så det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilken farve og personlig stil dit nye gulv skal have.
Gode priser på polyurethangulve
Ønsker du at høre mere om polyurethangulve, eller har du en konkret gulvopgave, du vil have os til at give en pris på? Så er du velkommen til at ringe eller skrive. Hos os får du et tilbud med priser, der er til at forstå – og vi står også klar med rådgivning, tips og gode idéer.